
Her er en lækker chokoladecreme, som kan bruges til at pynte diverse kager. Den er samtidg meget nem at lave.
Denne portion rækker til at dække en stor roulade eller en rund kage med en diameter omkring 20 cm.
Ingredienser til ganachen:
- 1,25 dl piskefløde
- 125 gram chokolade
Fremgangsmåde:
Hak chokoladen fint og put den op i en skål.
Varm fløden op i en lille gryde. Huks at røre i fløden, så den ikke brænder på. Når fløden er rigtig varm, men ikke begyndt at koge endnu, hældes fløden over i skålen med chokoladen.
Rør fløden og den hakkede chokolade sammen, så det bliver en ensformig masse. Rør indtil massen begynder at stivne en lille smule. Nu er den klar til at blive smurt på din kage.
Velbekomme og rigtig god fornøjelse.