



Denne kage kalder vi for Kretakagen hjemme hos os. Navnet kommer af at den blev bagt første gang, da jeg skulle give feriekage på arbejdet i anledning af at min kæreste og jeg skulle til Kreta. Så nej, det er ikke en lokal opskrift fra Kreta, som jeg tog med hjem fra ferien.
Kagen er faktisk ret nem at lave. Du skal overveje hvor stor din kage skal være og tilbage mængden af lagkagebunde og nougatcreme derefter. Kagen på billedet endte med at være omkring 23 x 30 cm og omkring 7-8 cm høj.
Husk at lave kagen på et fad, skærebræt eller lignende, der passer ind i dit køleskab.På grund af cremen skal kagen stå på køl indtil servering og hvis du vil pynte kagen eller skære kanterne til, så er det meget nemmere når kagen har sat sig. Så lav kagen, så der er tid til at den kan stå i køleskabet natten over eller i det mindste i nogle timer.
Du finder alle opskrifterne på min hjemmeside
Ingredienser til en stor chokolade-nougat lagkage (som beskrevet ovenfor):
- 4 gange portion til chokoladelagkagebunde
- 4 gange portion nem nougatcreme
Fremgangsmåde:
Følg opskriften til den nemme nougatcreme og smelt nougat og fløde sammen dagen inden du skal lave kagen (eller minimum 8 timer før).
Lav ligeledes chokoladekagebund-dejen som beskrevet i opskriften med hensyn til at blande selve dejen sammen. Det bliver meget æggehvide, der skal piskes sammen, så fordel det evt. i 2 skåle i stedet for at piske det hele på én gang.
Når dejen ar lavet, så bager du den af 3 gange, så du får 3 lige store lagkagebunde. Jeg ville bruge en bageform eller bradepande på ca. 25 x 33 cm eller deromkring. Det giver nogle bunde, der ikke er alt for tykke.
Imens lagkagebundene bages og køles af, kan du piske din nougat- og flødemasse som beskrevet i opskriften, så cremen får konsistens ala flødeskum. Hvis du vil give cremen et ekstra pift, kan du, når cremen er pisket, vende lidt hakket daim, nødder eller andet sprødt, i cremen. Du kan også nøjes med at gøre det i den del af cremen, der kun skal bruges til det ene lag.
Når lagkagebundene er kølet af, placere du den lagkagebund, der skal ligge nederst på det fad, skærebræt eller andet, som kagen skal stå på. Kagen bliver så stor, at den ikke lige er til at rykke rundt på senere. Derefter smører du det første lag nougatcreme oven på denne lagkagebund.
Nu placerer du den næste lagkagebund oven på den nougatcreme, du har fordelt ud over den første lagkagebund. Du smører endnu en gang nougatcreme på 2. gang. Denne gang resten af nougatcremen og slutter af med at placere den sidste lagkagebund øverst.
Hvis du gerne vil pynte kagen, så lad den hvile i køleskabet til den virker mere fast og stabil. Det kunne f.eks. være natten over.
Når kagen er klar kan du, med en brødkniv,skære en lille smule af siderne af kagen for at den bliver pæn og lige. Dermed bliver det meget nemmere at pynte den pænt med f.eks. marcipan, som er gjort med kagen på billedet til højre.
Nu har du en lækker lagkage som dine gæster síkkert vil blive galde for at smage. Specielt hvis de kan lige nougat og chokolade.
Som sagt kan du sagtens lave en mindre udgave. Hvis du f.eks. gerne vil lave en kage, der er 20 cm i diameter så halver mændgerne i denne opskrift. Så er der stadig nok til at lave en lagkage med 3 lagkagebunde og 2 lag creme.
God fornøjelse og velbekomme