Blød Brownie

Blød Brownie

Denne brownie er dejlig blød og ligger godt tungt i maven. Jeg er ret vild med den opskrift. Hvis det skal være super godt, så server denne brownie imens den er lidt lun og sammen med en lækker vanilieis.

Portionen rækker ca til 12-16 stykker hvis du ikke vil have dem alt for små. Brug en bageform eller bradepande på 20-25 cm i både brede og dybde. I den oprindelige opskrift foreslås det at kagen skæres ud i 30 stykker. Men det bliver altså for småt for mig. Mine stykker peljer at være 5 x 5 cm eller deromkring.

Ingredienser til brownien:

  • 125 gram usaltet smør
  • 300 gram sukker
  • 5 store æg
  • 1 steskefuld vanilieessens
  • 75 gram hvedemel
  • 75 kakao
  • 225 gram mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Sørg for at smøret har været ude af køleskabet, så det er blevet blødt.

Slå æggene ud i en skål og pisk dem let med et piskeris eller en elpisker. Bare sådan at de er blandet godt sammen.

Hak chokoladen og smelt det over et vandbad over lav varme. Lige så snart chokoladen er smeltet, tages det af varmen, så chokoladen kan køle lidt af.

Imens chokoladen smelter, pisker du smør og sukker sammen så det bliver til en luftig masse. Pisk derefter vanilieessensen i. Nu hælder du lidt af de piskede æg ned i dejen og pisker igen. Det fortsætter du med til alle ægene er blandet godt ned i dejen.

Derefter sigter du mel og kakao i dejen og pisker endnu en gang til det hele er en ensformig masse. Til sidst blander du den smeltede chokolade ned i i dejen og rører godt indtil du har en dejlig ensformig dej.

Når dejen er klar, hælder du den ned i din bageform/badepande, som du har lagt bagepapir ned i bunden, så det går op ad siderne.

Bag brownien i ovnen ved 160 grader i omkring 20 minutter. Kagen skal virke næsten fast. Hvis du bruger strikkepind-metoden, så er det ok at der kommer lidt dej med op på strikkepinden. Køl kagen af og skær den derefter i stykker, der har den ønskede størrelse.

God fornøjelse og velbekomme